Online-lektiehjælp i tysk på alle niveauer
Jeg tilbyder online lektiehjælp i tysk på alle niveauer. Uanset om du eller dit barn har tysk i folkeskolen, eller om du besøger et tyskkursus på aftenskolen eller VUC eller læser tysk på universitetet, så kan du få hjælp hos mig.
Online-lektiehjælp i tysk er skræddersyet privatundervisning
Online lektiehjælp i tysk er individuel undervisning over skype. Dermed bliver den målrettet og tager fat lige på det niveau og i de udfordringer, du har med det tyske sprog. Det kan være hjælp til dine lektier, en letforståelig forklaring af den tyske grammatik eller samtaletræning på tysk før en mundtlig tyskeksamen eller noget helt tredje.
Online-lektiehjælp i tysk – forskellige pakker
Typisk (men ikke altid) bestiller mine kunder lektiehjælp i tysk i pakker på 8 timer (à 60 minutter). Det er så op til dig som kunde, hvordan du bruger lektiehjælpen. Nogen har kun brug for én time om ugen, nogen vælger at bruge flere timer om ugen eller flere timer ad gangen, f.eks. som intensiv eksamenstræning i tysk.
Undervisningsmaterialer ved lektiehjælp i tysk online
Når der er tale om lektiehjælp, og ikke om et “almindeligt” tyskkursus, arbejder vi typisk ud fra de tyske undervisningsmaterialer, som kunden allerede selv har fra sin aktuelle tyskundervisning. Da jeg normalt ikke behøver sende materialer ud, er lektiehjælpen også billigere end et “almindeligt” tyskkursus.
Yderligere oplysninger om online-lektiehjælp i tysk
Du er meget velkommen til at kontakte mig for at få flere oplysninger om lektiehjælp i tysk og for at drøfte dit barns eller dit behov med hensyn til det tyske sprog.