Tysk oversætter

Tyske Oversættelser & Tyskkurser & Danskkurser

Kalender Tyskkurser

Her udkommer snart datoerne for de næste tyskkurser Men nedenstående tyskkurser og andre, skræddersyede kurser i tysk kan også afholdes i din virksomhed eller i dit hjem, uanset om du bor i København, Roskilde, Næstved, Aarhus, Esbjerg, Vejle, Aalborg, Odense eller et andet sted: 

Erhvervstysk – Fokus på telefonsamtalen: 
Intensiv tyskundervisning til mellemtrinnet

Telefonkontakten er for mange den hyppigste form for kontakt til tyske forretningsforbindelser. Dette intensive tyskkursus beskæftiger sig intensivt med denne kommunikationsform.
Yderligere oplysninger til dette tyskkursus finder du længere nede på denne side. 

Crashkursus i Tysk – Genopfriskning til Mellemtrinnet

Du vil gerne kunne tale mere flydende tysk, men du har ikke så meget tid. Så din tyskundervisning skal være meget effektiv – og samtidig afvekslende og sjovt. Hvad enten din interesse for tysk sprog og kultur er privat eller arbejdsrelateret, så er dette sprogkursus det rigtige for dig. Vi glemmer alt om rim og remser og taler sammen.
Yderligere oplysninger til dette tyskkursus finder du længere nede på denne side. 

Intensivt mundtligt tysk efter fyraften – Mellemtrin
8 onsdage kl. 17 – 19

Hvis dit tysk er blevet lidt rustent, så er det her, du får tungen på gled. Her er det mundtlige tysk i fokus, og kurset bliver afvekslende og spændende, så den mundtlige tale stimuleres.
Yderligere oplysninger til dette tyskkursus finder du længere nede på denne side. 

BESKRIVELSER AF DE ENKELTE TYSKKURSER

Erhvervstysk – Fokus på telefonsamtalen: 
Intensiv tyskundervisning til mellemtrinnet

For mange, der bruger tysk i forbindelse med arbejdet, er telefonkontakten den hyppigste form for kontakt til tyske forretningsforbindelser. På dette sprogkursus arbejder vi derfor intensivt med telefonsamtalerne. Vi gennemgår de “sproglige byggeklodser”, som telefonsamtalerne består af, og træner dem intensivt gennem rollespil og simulationer. Dermed får du større sikkerhed i at omgås tyske forretningsforbindelser.

Dette tyskkursus er på 15 lektioners intensiv tyskundervisning med max. 7 deltagere. 

Crashkursus i Tysk – Genopfriskning til Mellemtrinnet

Du vil gerne kunne tale mere flydende tysk, men du har ikke så meget tid. Så din tyskundervisning skal være meget effektiv – og samtidig afvekslende og sjovt. Hvad enten din interesse for tysk sprog og kultur er privat eller arbejdsrelateret, så er dette sprogkursus det rigtige for dig. Vi glemmer alt om remser og taler sammen.   

Den intensive og afvekslende tyskundervisning på dette sprogkursus har fokus på den mundtlige kommunikation. I sjove rollespil træner vi relevante samtale-situationer. Gruppens størrelse på max. 7 deltagere gør, at den enkelte taler rigtig meget og får individuel feedback. 

Jeg anvender forskellige metoder i undervisningen, vi hører også musik og ser film. Ved godt vejr er der også mulighed for at bruge de naturskønne omgivelser her på Lolland som kulisse for et par af øvelserne.   

Ligeledes indgår en ekskursion i vores tyskundervisning – her i grænseregionen Lolland-Falster, hvor dansk og tysk altid har mødtes, og hvor man med megen spænding imødeser Femern Bælt broen.

Vi genopfrisker dit ordforråd, som muligvis ligger og slumrer, og så taler vi selvfølgelig tysk sammen – under frokosten, på ekskursionen, i undervisningen, ja selv i pauserne. For netop det er formålet med den intensive tyskundervisning på dette sprogkursus: at få tungen på gled. 

Og med max. 7 deltagere på holdet er der god tid til, at den enkelte kommer til orde. 

Intensivt mundtligt tysk efter fyraften – Mellemtrin
8 onsdage kl. 17 – 19

Du har sikkert haft tysk i skolen. Men det er måske længe siden, og du har måske heller ikke talt så meget tysk i de senere år, så det er blevet rustent. Måske kan du forstå meget mere, end du selv kan udtrykke. 

Så er dette kursus det rigtige for dig. Her får du tungen på gled. I små hold på max. 7 deltagere taler vi rigtig meget. 

Vi træner typiske situationer, small-talker på tysk, er høflige på tysk og taler om forskellige emner af mere dagligdags karakter. På grund af den lille holdstørrelse har du som deltager også indflydelse på, hvilke emner vi tager op. 

Det er en alvorlig sag at skulle tale på et fremmed sprog, og derfor skal kurset være sjovt og afvekslende 🙂